Stutteri Sandford
  ¨Opdateret 26.07.2010¨
Forside¨
Avlshopper

Ungdyr
Tidligere opdræt
  Resultater

Sidste nyt
Tidligere avlsdyr
Træning/fremvisning
Føl år 2009
 avlshingst

Salg shetlandsponyer
¨
salg islændere
¨
Salg - andet
Om stutteriet

Islænder¨
Aktiviteter 
Børnefødselsdag
Ponyridning / Ponyudlejning
    Hvem er vi
Kontakt os
Andre beboere

Info
Link

Copyright ©
Stutteri Sandford

Hvem er vi

Langerødsgaard har 57 tønder land samt forpagtning af yderligere 60 tønder land. Det meste af jorden dyrkes med korn og frø og noget er mose.

 Gården er beliggende i naturskønne omgivelser med adgang til Gyrstinge Sø og skov. Her er mulighed for at se råvildt, gæs, ænder og andre dyr. På gården er  et lille Shetlandsponystutteri bestående af syv shetlandsponyer, der bliver anvendt til ponyridning for børn samt to islændere.  Desuden er der tre katte, en hund og to kaniner.

Langerødsgaard blev i år 1912 købt af oldefar  og bedstefar til Hans, der er Helges far. Gården var dengang en 4-længet bindingsværkgård med stråtag.

I år 1914 under 1. verdenskrig begyndte oldefar at grave tørv i mosen, der blev tørret til brændsel. Det var svært at følge med, da tørv var meget efterspurgt. Til at grave tørv var ansat i alt 20 mænd og kvinder.  Efter gravningen af tørv blev tørvene æltet  i store kar af heste, der gik rundt i  det. Det blev lagt i store kasser og siden udskåret til brændsel
Pengene derfra blev i år 1923 brugt til at bygge det nye stuehus, som står der i dag.

I år 1939 overtog bedstefar gården. Han havde to børn, der var tvillinger. Hans og Anne-Marie Terp på 13 år. De flyttede dengang fra Store Ebberup.

I årene 1939 - 1945 under  2.den verdenskrig begyndte bedstefar nu  at grave og skære  tørv i mosen, da efterspørgslen igen begyndte at stige. . Fremgangsmåden i forarbejdningen var nu blevet lidt anderledes, da det blev gjort ved hjælp af elektriske hjælpemidler.  Han skabte på dette grundlag en stor formue men nu begyndte kommunen, at ville have flere penge af ham og han blev efterhånden godt sur over, at være den største skatteyder i kommunen. For at undgå at skulle indbetale penge, da hans formue var for stor, besluttede han sig derfor at bruge pengene til at udskifte stråtagene over længerne med røde ler tegl.

Hans blev gift med Inga i år 1954, hvor de sammen overtog en gård i Bringstrup og fik to sønner, Anders og  Helge.

I år 1964 døde bedstefar og Hans og Inga og to to sønner flyttede hjem til gården igen. Her fik de sønnen Søren.

Som årene gik blev Anders gift og flyttede hjemmefra og ligeså skete for Søren. Helge  blev på gården og hjalp sin far i marken samtidigt med, at han efter en tur i civilforsvaret som røgdykker uddannede sig til bus mekaniker. En uddannelsen der på mange måder var god for bla. at kunne reparerer gårdens  maskinpark.
Efterhånden blev det strengere tider og gården kunne ikke alene drives af landbruget, der skulle indtægter til udefra,  hvorfor der blev enighed om, at Helge måtte købe og overtage den ene halvdel af gården.

I året 1999 blev Helge gift med Ann og fik datteren Amanda. Et generationsskift på gården blev besluttet i efteråret og Hans og Inga flyttede til ØrslevVester.  Siden i år 2001 kom sønnen Joachim.

I år 2012 har gården været i  familiens eje i 100 år og får betegnelse for en "Slægtsgård".

I året 2007 var den mellemste længe i sådan et forfald, at den var livsfarlig at færdes inden under og var understøtte af mindst 90 hjælpe stolper, samtlige bjælker var efterhånden brækket over, grundet at daværende tagkonstruktion ikke var beregnet til tunge ler tegl,  hvorfor beslutningen blev taget, at den skulle nedrives. Dette var en god beslutning, da det gav en god udsigt ud over Gyrstinge sø. Det er tanken ud i fremtiden, at de to tilbageværende længer bliver renoveret som led i at bibeholde noget af historien.

 

Langerødsgaard
Ann Sandford & Helge Terp
Gyrstingevej 56, Gyrstinge
4100 Ringsted
Tlf: 57 84 52 25    Mobil: 23 24 74 25
mailto:sandford@mail.dk